5 små julehæklerier, du kan nå inden juleaften

Udgivet af By Damsbak

Julen sig nærmer…..

Og det er med hastige skridt! Måske har du lige de sidste julegaver der stadig skal købes. Eller mangler du kun lidt småting til julemaden?

Jeg elsker at have god tid, og i år blev den sidste julegave købt d.20.november. Jeg prøver stadig at vinde juleanden til banko, men rødkålen er i hus. Der er blevet bagt dejlige småkager som traditionen tro med min datter, og så mangler der lige at blive trillet lidt havregrynskugler.

Alt bliver nydt her i det lille hus – der er dejlig pyntet med nisselandskab og gaver under juletræet i hjørnet af stuen. Stille og roligt bliver alt gjort klar til vi er samlet alle 11 mand juleaften. Altså ingen stress og jag…..og det er bare dejligt!

Hvorfor så ikke lige hygge sig med lidt små hæklerier, der kan pynte lidt på julebordet?

Jeg har fundet 5 små ideer, som jeg gerne vil dele med jer. Små hæklede juleting der både kan pynte på bordet eller på juletræet. Og så kræver det ikke så meget tid, så det er til at nå inden julemaden bliver sat på bordet.

 

Bestiksokker

Mit yndlingspynt på bordet er mine bestiksokker. Jeg har valgt at holde dem i de rød/hvide farver, og så gør jeg dem lidt personlige ved at brodere navn med grå garn. Men du kan sagtens lave dem i den udformning, du kan lide. Der er ingen grænser

Jeg har brugt Tante Grøn’s opskrift, som du gratis kan finde HER

Nissehue til bestik

En anden sød ide til bestikket på julebordet er denne lille nissehue med kvast fra Zoomsnoren. Find opskriften HER

Stående hæklet juletræ med bobler

Hvis der er plads til det ved siden af alt julemaden, så kan du også lave et par af disse søde juletræer fra Retvrang.dk. Foden kan du finde i hobby forretninger, men hvorfor ikke lave en lille skovtur ud af det, og find delene selv?

Du finder opskriften HER

Julehjerte

Garn Grammatik har rigtige mange små søde ting, du selv kan hækle. En af dem er dette flettede hjerte. Som med flettede papirshjerter kræver det lidt fingersnilde, men sæt lidt hyggelig julemusik på og hyg dig med det.

Opskriften på julehjertet fra Garn Grammatik finder du HER

Hæklede juletræer

Skal du bare have et super hurtigt projekt, der lige kan give det sidste pift på juletræet, så prøv disse hæklede juletræer. Tænk sig, hvad en lang hæklet snor og perler kan blive til. Find opskriften med fin billede vejledning HER

Glædelig jul til alle og dejlig hæklelyst!

Kategorier: Blog

2 Kommentarer

Tina · december 11, 2018 kl. 9:36 am

Hvor er det nogle fine små ideer du har fundet frem 😀 Måske jeg kan nå et julehjerte hvis jeg skynder mig 😉

    By Damsbak · december 12, 2018 kl. 1:41 pm

    Tak Tina 🙂 Husk nu ingen stress her i julen, og om andet kan det altid pynte en anden jul 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.