En uld taske har set sit lys

Udgivet af By Damsbak

uldtaske - hæklethverdagstaske

Hvordan har du det med uld? Jeg har indtil videre hæklet alle mine tasker i bomuld 8/4. Især i dobbelttråd, da det giver et ekstra hold i tasken.

Mine øjne åbnede sig for en ny luksus fornemmelse og lækkerhed, da jeg fik denne bestilling. Garnet er økologisk uld fra kreadeluxe.dk, og det er absolut ikke sidste gang jeg vil anvende dette lækre garn. Foret er også i 100% uld og er endnu en ekstra lille detalje til tasken.

Der er mange forskellige meninger til at bruge uld. Hører mest at det kradser for meget, men da en taske ikke ligefrem er direkte på kroppen, så kan jeg ikke se noget problem i at bruge det her i forbindelse med en hæklet taske. Det er faktisk ekstra slidstærkt og holder "glansen" bedre end almindeligt bomuld.

Det er en lidt dyrere version, men er du til ekstra kvalitet, så skal du vælge denne luksus udgave. Det er det hele værd!

uldtaske - set indeni

Imens nogle fornøjede sig med fodbold i fjernsynet i går (og de diverse meninger om det), så fik jeg syet denne lækre sag sammen. Først er foret og den lille lomme med lynlås syet på maskine. Derefter har jeg syet det fast i hånden til taskedelen. Bund og hanke har jeg fundet ved hobbii.dk.

Jeg har nu lavet et par stykker af denne model. Den næste vil jeg løbende tage billeder af og give en nærmere beskrivelse af, hvordan jeg laver.......SÅÅÅ hæng på 🙂


UPDATE:

Det er nu muligt at finde opskriften herinde på hverdagstasken -  delt op i 3 dele, så du i et roligt tempo bliver guidet hele vejen igennem.

Find det her:

hæklet hverdagstaske del 1

Gul hverdagstaske DEL 1

hæklet hverdagstaske del 2

Gul hverdagstaske DEL 2

gul hverdagstaske del 3

Gul hverdagstaske DEL 3


Kategorier: Blog

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.