Sådan hækler du din egen lille “Twisted Clutch”.

februar 18, 2019 28 Af By Damsbak
Sådan hækler du din egen lille “Twisted Clutch”.
twisted clutch
twisted clutch med for

Jeg har glædet mig til at præsentere jer for denne lille ferskenfarvet "Twisted Clutch". Efter at have lavet 3D tasken med bladmønster, fik jeg smag for at prøve noget nyt. 

Trods at reliefmasker kan være en værre garn-sluger, så synes jeg det er det værd, når man ser det fede resultat.

Den søde twisted clutch er perfekt til lige at have i hånden, og kan indeholde både mobil og småting.

Giv dit eget personlige præg...

Der er flere muligheder for dig at give din clutch et personligt præg. Både i form og udsmykning.

Jeg har valgt at putte en perle på en læder snor og bundet at par knuder, men tænker også den Twisted Clutch vil blive elegant med en enkelt taskehank. 

Jeg har igen valgt at hækle i merceriseret bomuld. Denne gang i en dejlig (forårsagtig) ferskenfarve. Vi trænger vist alle til at få lidt forår ind af døren, så er du klar til at lave en dejlig lille clutch til at vise frem på gåturene i forårs vejret, så finder du opskriften her.

Du skal bruge følgende til din

Twisted Clutch


  • 100 g merceriseret bomuld (reklamelink)
  • Hæklenål nr. 3
  • Lynlås (30 cm)
  • En stykke stof til inderfór

Disse masker skal du have styr på...


Den "Twisted Clutch" er foret med et yndigt blomstret stof

Så skal vi til og i gang med at lave twist...

Det færdige mål for tasken er ca.15x26 cm. Mønsteret forskyder sig med en maske til venstre i hver omgang. Hver omgang starter med 2 lm, som IKKE tæller med i maskeantal!

Start med at slå 52 lm op.

  1. omg. Start i 3.lm og lav 3 stgm i samme maske, 48 stgm, 6 stgm i den sidste lm. Fortsæt nu med 48 stgm på sen anden side af lm rækken. Afslut med 3 stgm i sidste maske og km i første m (108)
  1. omg. 2 lm, 2 stgm i hver af de næste 3 m, 48 stgm, 2 stgm i hver af de næste 6 stgm, 48 stgm, 2 stgm i de næste 3 m, afslut med km i første m (120)
  1. omg. 2 lm, stgm i bagerste maskeled omgangen rundt. Afslut med km i første m.
  1. omg. 2 lm, *5 brstgm, 5 frstgm* - gentag *-*, afslut med km i første m.
  1. omg. 2 lm, 1 frstgm, *5 brstgm, 5 frstgm* - gentag *-*, afslut med 4 frstgm og km i første m.
  1. omg. 2 lm, 2 frstgm, *5 brstgm, 5 frstgm* - gentag *-*, afslut med 3 frstgm og km i første m.
  1. omg. 2 lm, 3 frstgm, *5 brstgm, 5 frstgm* - gentag *-*, afslut med 2 frstgm og km i første m.
  1. omg. 2 lm, 4 frstgm, *5 brstgm, 5 frstgm* - gentag *-*, afslut med 1 frstgm km i første m.
  1. omg. 2 lm, *5 frstgm, 5 brstgm* - gentag *-*, afslut med km i første m.
  1. omg. 2 lm, 1 brstgm, *5 frstgm, 5 brstgm*, gentag *-*, afslut med 4 brstgm og km i første m.
  1. omg. 2 lm, 2 brstgm, *5 frstgm, 5 brstgm*, gentag *-*, afslut med 3 brstgm og km i første m.
  1. omg. 2 lm, 3 brstgm, *5 frstgm, 5 brstgm*, gentag *-*, afslut med 2 brstgm og km i første m.
  1. omg. 2 lm, 4 brstgm, *5 frstgm, 5 brstgm*, gentag *-*, afslut med 1 brstgm og km i første m.
  1. omg. Gentag nu omgang 4-13 én gang mere.
  1. omg. 2 lm, *5 brstgm, 5 frstgm* - gentag *-*, afslut med km i første m.
  1. omg. 2 lm, 1 frstgm, *5 brstgm, 5 frstgm*, gentag *-*, afslut med 4 frstgm og km i første m.
  1. omg. 2 lm, 2 frstgm, *5 brstgm, 5 frstgm*, gentag *-*, afslut med 3 frstgm og km i første m.
  1. omg. Du hækler nu 3 omgange med fm. Afslut og hæft ender.

Perfekt lige i hånden.

twisted clutch lige i hånden

Så er det frem med sy tingene og få den foret med et matchende stof og lynlås. Pynt den med dine ynglings tilbehør og VOILA, så har du en dejlig Twisted Clutch lige til at prale med i byen.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!