Sådan hækler du en smuk taske med 3D-blade

Udgivet af By Damsbak


I kender det sikkert godt. I hækler og hækler bare derudaf, og føler I har helt styr på det! Men så opdages fejlen! Og så har man en lidt mindre diskussion med sig selv, om man nu bare skal overse den eller har fejlen betydning? Disse 3D blade har absolut været en udfordring!

Jeg kender mig selv godt nok til, at det bliver et irritationsmoment. Så selv om det er SÅÅ træls – ja så er der ikke andet at gøre end at hive det op og starte forfra. Og ØV hvor er det bare surt.

Denne taske med 3D blade har været længe undervejs, for den har været hevet op flere gange, før jeg blev helt tilfreds. I starten af november sidste år viste jeg jer starten af den – og med udgangspunkt i den forestilling om tasken, jeg havde på det tidspunkt. Læs her om starten på 3D Leaf-tasken. 

Derfor glæder det mig nu, at jeg endelig kan give jer opskriften på denne (synes jeg selv) virkelig specielle og smukke taske med fed 3D effekt.

Materialer:

  • 5 nøgler merceriseret bomuld (garnet kan købes her hos Rito.dk)
  • Hæklenål 2,5

Forkortelser:

  • m: maske
  • lm: luftmaske
  • km: kædemaske
  • stm: stangmaske
  • frstm: reliefstangmaske forfra
  • brstm: reliefstangmaske bagfra
  • 2Frstmsm: Slå om, begynd med en frstm, men stop, når der er to løkker tilbage på nålen. Begynd nu på en frstm om næste m, men stop igen, når der er tre løkker tilbage på nålen. Slå om og træk garnet igennem alle tre løkker.

Bemærkninger:

Se mere om forholdsvis forfra og bagfra reliefstangmasker HER

Du kan også finde en fin vejledning om krebsemasker HER, som jeg har valgt at lave som kant på tasken.

Alle omgange startes med 2 lm, som ikke tæller med (hvis ikke andet er nævnt).

Afslut alle omgange med en km i første m.

Opskrift:

Slå 52 lm op.

  1. omg

    Start i 3.lm fra nålen og lav 3 stm i samme m, hækl 48 stm, i sidste lm hækles 6 stm. Du skal nu fortsætte på den anden side af km rækken. Hækl 48 stm, 3 stm i den sidste m, km i første stm (108)

  2. omg

    2 stm i samme m, gentag udtagningen i de to næste m, 48 stm, udtag nu med 2 stm i de næste 6 m, 48 stm, 2 stm i de næste 3 m (120)

  3. omg

    2 stm i de næste 6 m, 48 stm, 2 stm i de næste 12 stm, 48 stm, 2 stm i de næste 6 m (144)

  4. omg

    1 stm i bagerste maskeled hele vejen rundt (144)

  5. omg

    *5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* hele vejen rundt.

  6. omg

    * 5 brstm, (1 frstm, 1 lm, 1 frstm) om næste frstm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  7. omg

    * 5 brstm, 1 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 1 frstm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  8. omg

    *5 brstm, 2 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 2 frstm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  9. omg

    *5 brstm, 3 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 3 frstm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  10. omg

    *5 brstm, 4 frstm, 2 stm om lm-buen, 4 frstm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  11. omg

    *5 brstm, 2Fstmsm, 6 frstm, 2Frstmsm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  12. omg

    *5 brstm, 2Frstmsm, 4 frstm, 2Frstmsm, 5 brstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om næste frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  13. omg

    *5 brstm, 2Frstmsm, 2 frstm, 2Frstmsm, 5 brstm, 1 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  14. omg

    *5 brstm, 2 x 2Frstmsm, 5 brstm, 2 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 2 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  15. omg

    *5 brstm, 2Frstmsm, 5 brstm, 3 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 3 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  16. omg

    *5 brstm, 1 frstm, 5 brstm, 4 frstm, 2 stm om lm-buen, 4 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  17. omg

    *5 brstm, 1 frstm, 5 brstm, 2Frstmsm, 6 frstm, 2Frstmsm * – gentag *-* omgangen rundt.

  18. omg

    *5 brstm, (1 frstm, 1 lm, 1 frstm) om næste frstm, 5 brstm, 2Frstmsm, 4 frstm, 2Frstmsm* – gentag *-* omgangen rundt.

  19. omg

    *5brstm, 1 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 1 frstm, 5 brstm, 2Frstmsm, 2 frstm, 2Frstmsm* – gentag *-* omgangen rundt.

  20. omg

    *5 brstm, 2 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 2 frstm, 5 brstm, 2 x 2Frstmsm* – gentag *-* omgangen rundt.

  21. omg


    *5 brstm, 3 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 3 frstm, 5 brstm, 2Frstmsm* – gentag *-* omgangen rundt.


    (Gentag omg.10-21)

  22. omg

    *5 brstm, 4 frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen, 4 frstm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  23. omg

    *5 brstm, 2Frstmsm, 6 frstm, 2Frstmsm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  24. omg

    *5 brstm, 2Frtsmsm, 4 frstm, 2Frstmsm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  25. omg

    *5 brstm, 2Frstmsm, 2 frstm, 2Frtsmsm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  26. omg

    *5 brstm, 2 x 2Frstmsm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  27. omg

    *5 brstm, 2Frtsmsm, 5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  28. omg

    *5 brstm, 1 frstm* – gentag *-* omgangen rundt.

  29. omg

    fm i hver m omgangen rundt.

  30. omg

    fm i hver m omgangen rundt.

  31. omg

    Afslut med en omgang krebsemasker. Luk af og hæft ender.

3D Leaf Taske

Og hvad så?

Denne 3D Leaf taske kan sagtens bruges til flere formål. Så om du vil lave den til en sød håndtaske med for, lynlås og rem/hank, eller til en unik toilettaske? Se, det er helt dit eget valg.

Jeg har ikke selv fået taget den endelige beslutning. I sådan en situation er det bedre at vente og lade den ligge lidt. Hellere det, end at tage forhastede beslutninger, som man senere vil fortryde.

Men jeg lover jer, at jeg nok skal vise jer billeder, når det endelig resultat er færdig.

En ting jeg ved er……jeg hiver den ikke op igen!!

Lille opdatering…

Omsider fik jeg besluttet, hvordan tasken endelig skulle se ud og det kom der dette resultat ud af:


53 Kommentarer

Rikke · januar 6, 2019 kl. 10:00 pm

Flotte blade 🙂 dem skal jeg da helt sikkert have fundet et projekt til.
Glæder mig til at se, hvad tasken ender med at blive

    By Damsbak · januar 6, 2019 kl. 10:15 pm

    Vil meget gerne følge med i , hvad du kan trylle frem med blade

Lis Pedersen Messina · januar 9, 2019 kl. 5:53 pm

Hejsa
Så flot… Omgang 19 er der en fejl… *5brstm,2frstm. Skal være 1 frstm ellers passer antallet ikke

    By Damsbak · januar 9, 2019 kl. 5:57 pm

    Tak for dine skarpe øjne det er hermed rettet.

Elisabeth Staal · januar 17, 2019 kl. 4:25 pm

Wow den er flot. Hvad er målene på den?

    By Damsbak · januar 17, 2019 kl. 10:15 pm

    Tusind tak den måler 21 x 30 cm

Susanne Nørskov Christensen · januar 18, 2019 kl. 9:30 pm

Den er super flot! Måske jeg ikke læser opskriften korrekt, men tasken bliver noget bredere opad end bunden, når jeg begynder at tage ud til bladene. Jeg ved godt jeg tager ind igen, men samtidig begynder jeg at tage ud til de næste blade. Er der noget jeg misforstår?

    By Damsbak · januar 18, 2019 kl. 9:33 pm

    Tusind tak.
    Blev ved med at hækle, den samler sig jo længere du kommer op. Dog er den en lille smule bredere end bunden, men det er også 3D effekten der spiller ind.
    Så fortsæt du bare 🙂 glæder mig til at se dit resultat!

Majbritt Kølby · januar 22, 2019 kl. 11:04 am

Hej. Kan man hækle mønsteret fremover tilbage?, det ville være uendeligt flot til et barnevogns tæppe. Mvh. Majbritt Kølby

    By Damsbak · januar 22, 2019 kl. 3:11 pm

    Hej Majbritt
    Jo det kan du bestemt. Har du set opskriften fra Sidsel Sangild på hendes babytæppe? Du kan finde den HER

Kirsten pedersen · januar 22, 2019 kl. 5:49 pm

Kan ikke udskrive opskriften , det virker ikke når jeg trykker på lille udskriv under opskriften.
Nok bare mig?…

    By Damsbak · januar 22, 2019 kl. 5:51 pm

    Tak for beskeden. Det vil jeg da lige kigge nærmere på.

Pernille · februar 5, 2019 kl. 7:25 pm

Hvor er den smuk – uanset om der kommer hanke eller ikke

    By Damsbak · februar 5, 2019 kl. 7:40 pm

    Tusind tak Pernille 🙂

Lone · februar 13, 2019 kl. 12:03 am

Smuk taske hvis man vil lave den større eller mindre, hvor mange masker skal starten ændres med, hvis mønstret skal passe?

    By Damsbak · februar 13, 2019 kl. 7:41 am

    Tusind tak hvis du starter med en km række der er deleligt med 12, så kan du sagtens lave den større eller mindre. Se evt gæsteblogger indlægget fra Freak On Purpose 🙂

      Lea · marts 13, 2019 kl. 4:11 pm

      Måske misforstår jeg svaret. Er det lm-kæden i starten, der skal være delelig med 12? For det kan jeg ikke få til at passe med de 52 i opskriften? 🙂

        By Damsbak · marts 13, 2019 kl. 4:34 pm

        Hvor er jeg glad for din opmærksomhed, for har ikke været obs på den forskel der er på min opstart af tasken og FreakOnPurpose. Så det er lm-kæden der skal være delelig med 12+4. Håber det giver bedre mening 😉

          Lea · marts 13, 2019 kl. 4:58 pm

          Ja, det giver super god mening. Tak for dit hurtige svar 🙂

Pernille Panum · februar 25, 2019 kl. 9:01 pm

Tak for inspirationen, jeg er ny på hækle fronten og din opskrift var super god at øve mig på. Den er faktisk min første rigtige hækleting ud over en karklud og et pandebånd.
Så nu må jeg finde på en hank tak

    By Damsbak · februar 25, 2019 kl. 9:16 pm

    Wauw hvor er du sej! Og hvor det varmer at høre, at mit arbejde er forståeligt. Tak 🙂

Pia · februar 28, 2019 kl. 1:46 pm

Hejsa. Superflot taske. Jeg er i gang med den – i akryl garn, da det kun er en prøve – men pt er jeg nået til omgang 10, og det hele er fladt.
Er det fordi jeg hækler for løst eller fordi det ikke er det rigtige garn?? Eller bliver den mere samlet senere?

    By Damsbak · februar 28, 2019 kl. 1:58 pm

    Hej Pia
    Fortsæt du bare 🙂 den samler sig jo længere du når. Spændende hvordan den ser ud i akryl garn 🙂

      Pia · februar 28, 2019 kl. 4:26 pm

      Tak det vil jeg gøre – selv om pt ligner det slet ikke billedet af din taske ….
      Hvis man kan uploade billeder herinde, så sender jeg gerne et, når jeg engang er færdig….

        By Damsbak · februar 28, 2019 kl. 5:03 pm

        Det vil jeg glæde mig til 🙂

Lone · marts 10, 2019 kl. 9:05 am

Jeg er i fuld gang med tasken. Er det korrekt forstået, at når jeg har hæklet omgang 20, at jeg skal hækle omg 9 til 20 igen? I så fald kan jeg ikke få mønsteret til at passe.
I omg 20 skal jeg hækle 2 x frstmsm, det er jeg med på, men når jeg så skal hækle omg 9 igen, står der bare 1 frstm? Her vil jeg lave en 2frstsm, for at det kan passe og så 1 frstm fra næste omgang? Eller har jeg stirret mig blind på det eller overset noget?

    By Damsbak · marts 11, 2019 kl. 9:45 am

    Hej Lone
    Tak for de skarpe øjne :). Der var ganske rigtig en fejl i opskriften, men den er rettet til nu.
    Hilsen Anja

Tinekølle · marts 27, 2019 kl. 11:18 am

Den er så flot. Er gået i gang med den, men omg 12 giver mig problemer. Forstår jeg rigtigt at de 2 første brstm , starter i bladet. Håber du forstår hvad jeg mener. Hilsen tine

    By Damsbak · marts 27, 2019 kl. 11:31 am

    Hej Tine
    Der er ingen brstm i bladet. Det er kun frstm, (1 stm, 1 lm, 1 stm) og 2Frstmsm. Så ved ikke om det er nogen hjælp??

Tine · marts 27, 2019 kl. 11:56 am

Tusind tak for hurtigt svar. Vi er enige om at der er 10 masker i bladet ved 12 omg ikkkan kun få det til du bruger 8 masker . 2Frstmsm 4 frstm 2Frstmsm. Tine

    By Damsbak · marts 27, 2019 kl. 1:09 pm

    I 10.omg skal du gerne have 10 frstm i bladet. Du tager derefter to ind i 11.omg og har der 8 frstm. Dermed skulle det gerne ende med 6 frtsm i 12.omg, da du her igen tager to ind.Håber det kan hjælpe 😉

Stine · april 10, 2019 kl. 9:25 pm

Hej
Når jeg hæklet brstm kommer den vandrette kant fremhævet med for hver række, så det ligesom bliver”stribet” hvor der ikke er blade. Hvad gør jeg mon forkert?

Kh Stine

    By Damsbak · april 10, 2019 kl. 9:28 pm

    Hej Stine

    Du gør ikke noget galt, det er meningen at de “striber” skal være der ;). Prøv at zoome ind på billedet af min taske, så kan du se det.

Nina Bøjer · april 30, 2019 kl. 2:02 pm

Der har vist sneget sig en lille fejl ind i omg 20 🙂
Jeg har i hvert fald lavet 5 brstm mere end der står…..
VH/ Nina

    By Damsbak · april 30, 2019 kl. 2:11 pm

    Tak jeg kigger lige på det

      Nina · maj 3, 2019 kl. 1:03 pm

      Omg 22 skal der være en lm mellem de 2 stm?

        By Damsbak · maj 3, 2019 kl. 1:50 pm

        Nej det skal der da ikke! Godt med skarpe øjne det får jeg også rettet

Tammie · juli 4, 2019 kl. 3:41 pm

Hvad betyder på den anden side i omg. 1, er ikke sikker på jeg forstår hvordan jeg når op på 108 masker?

Susanne · juli 31, 2019 kl. 10:05 pm

Har hæklet tasken og er så tilfreds med den. Vil gerne have foer i den men hvordan har du gjort det? Det er så pænt dit.

    By Damsbak · august 1, 2019 kl. 6:08 pm

    Har du set 3.del af den gule hverdagstaske? Der er måske lidt fif du kan bruge

Katarina · august 3, 2019 kl. 11:13 pm

Hej
Har hæklet bunden, men er i tvivl om de 2 luftmasker skal være med i de 3 første runder og den km sidst i omgangene? Den er lidt skæv.

    By Damsbak · august 4, 2019 kl. 7:05 am

    Hej Katarina
    De 2 luftmasker og km tæller IKKE med 🙂 håber det hjælper.

      Katarina · august 4, 2019 kl. 11:57 am

      Hej
      Spørg om de skal laves i omg. 1 2 og 3?
      Altså taskens bund?
      Min er lidt skæv, har ikke lavet dem. Er det måske derfor den er skæv? Ved godt de ikke tæller som masker

        By Damsbak · august 4, 2019 kl. 12:07 pm

        Jeg har lavet dem i de 3 første omgange ja

Katarina · august 4, 2019 kl. 12:00 pm

Hej.
Kunne være super fedt, hvis du kunne ligge et diagram ind af opskriften. Har set et på et tæppe, men det er på et andet sprog. Og tasken hækles jo rundt, ikke som et ræppe.

    By Damsbak · august 4, 2019 kl. 12:05 pm

    Måske jeg gør det en dag, men har endnu ikke så stor erfaring i diagram programmer endnu 🙂

Sheila · september 6, 2019 kl. 1:10 am

Det er virkelig en smuk taske.

Nogen der har prøvet at lave den i almindelig bomuld, akryl eller noget tredje?

Lis Sommerlund · september 10, 2019 kl. 1:46 pm

Helt fantastisk smuk taske, tak fordi du ville dele den er lige blevet færdig med en i bomuld, men jeg kunne godt tænke mig lidt mere om montering, da det er min “akilleshæl” og en fin montering er altafgørende for et samlet look.
Jeg er lige nu igang med taske nr2 – men denne gang i uld og på pind nr 5, den vil jeg så efterfølgende valke.

    By Damsbak · september 10, 2019 kl. 2:52 pm

    Du kan finde en vejledning under del 3 gul hverdagstaske

Dorrit · september 21, 2019 kl. 6:40 am

Hej
Jeg har med stor fornøjelse hæklet både en stor og en mindre version af tasken med 3D-blade.
Hvis jeg forsøger at følge din systematik i opskriften, har jeg lige et par spørgsmål:
Omg 12: … (1 stm, 1 lm, 1 stm) om næste frstm – burde det være … (1 frstm, 1 lm, 1 frstm)?
Omg 22: … (1 stm, 1 lm, 1 stm) om lm-buen – burde det være 2 stm om lm-buen?

TSkovgaard · september 27, 2019 kl. 11:14 pm

Min taske bliver ret “slasket”, og kan ikke stå, som på billedet, hvad er fejlen mon?

    By Damsbak · september 28, 2019 kl. 10:34 am

    Der er ikke nogen fejl. Da den er hæklet i enkelt tråd, så kan den ikke stå selv. Jeg har blot fyldt den indeni til billedet

    By Damsbak · september 28, 2019 kl. 5:42 pm

    Det er ikke en fejl. Da det er i enkelt tråd, så er den ikke så stiv. Jeg har brugt noget til at fylde den indeni til billedet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.