Springtime Clutch

clutch

Forår kom frem...

Vi kan vist alle godt være enige i, at der ikke findes noget bedre, end når forårets bebudere begynder at titte op af jorden. Den tid hvor man bander regn og blæst langt væk, og skriger efter ny energi fra solens stråler (når den har tænk sig at vise sig). Come Springtime!

Denne nyeste clutch er inspireret af forårets første tegn og endnu engang blevet fanget af lidt 3D blade. Kan simpelthen ikke lade være!

Den gav mig lidt forårs-glæde indeni, som bladene spirede frem på nålen af det smukke garn, og fik vinden og regnen udenfor til at blegne.

Dette er en idé jeg længe har gået med, og der skulle en sommerhustur ved Vesterhavet til for at få sin helt perfekte facon. 

Jeg vidste der skulle laves noget helt unikt ud af garnet fra Rico Design, som lå og blinkede til mig i en stof- og garnbutik i Ribe.  Det kom der så dette resultat ud af, som jeg er meget tilfreds med. Men den giver også mulighed for flere færdige resultater.

Du kan lade den være som den er (selvfølgelig gør et inderfoer lige det sidste finish), men du kan også sætte en taskehank speciel til clutch på og lade den hænge på håndledet på café-turen. Eller forsyne den med en smuk kæderem - og vupti, så har du en lille fin selskabtaske.

fersken clutch

Dette skal du bruge til Springtime Clutch

  • 2 nøgler Fashion Cotton Metallise (alternativt kan bomuld 8/8 bruges)

  • Hæklenål nr.3,5
  • Maskemarkør
  • Stof til inderfoer

  • Lynlås 30 cm

Køb opskriften for 40 kr. og kom i gang med din egen Springtime Clutch

Klik herunder for at købe din hækleopskrift. Efter dit køb vil du modtage en e-mail med link til at downloade opskriften som PDF-fil.

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: